Hummerhotdogs med sprødt grønt
Mad

Hummerhotdogs med sprødt grønt

27. juni 2019
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Servér amerikanske lobster rolls – hotdogbrød med fyld af cremet hummersalat. Mums! Her får du opskriften på hummerhotdogs med sprødt grønt
4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 300 g jomfruhummerhaler (fra frost)
  • 1 stilk bladselleri
  • 1 dl god mayonnaise
  • 1 spsk. citronsaft
  • salt og peber

SPRØDT GRØNT

  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 agurk
  • ½ citron
  • 1 håndfuld frisk dild

TIL SERVERING

  • 8 hotdogbrød
  • 1 icebergsalat

Opskrift - sådan laver du hummerhotdogs med sprødt grønt

  1. Pil skallerne af de optøede jomfruhummerhaler. Skyl halerne, og lad vandet dryppe af. Rens bladselleri, og skær i tynde skiver.
  2. Rør hummerhaler, bladselleri, mayonnaise, citronsaft, salt og peber sammen.
  3. Skyl asparges, og knæk bunden af (kassér den). Høvl helt tynde bånd af aspargesene med en kartoffelskræller. Skyl agurken, og høvl ligeledes tynde bånd af agurken med kartoffelskrælleren.
  4. Bland asparges-agurke-bånd i en skål, og pres citronsaft over. Hak dild fint, og vend i.
  5. Lun hotdogbrødene på en brødrister eller i ovnen.
  6. Skyl og snit salaten.
  7. Fyld de lune hotdogbrød med hummersalat, salat og asparges-agurke-bånd. Servér straks.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også