laks
Hovedretter

Honning-soja-marineret laks og bagt gulerodssalat

Den søde honning og den salte sojasauce giver masser af smag til laksen. Her får du opskriften på honning-soja-marineret laks og bagt gulerodssalat

Honning-soja-marineret laks og bagt gulerodssalat 

Tid: 40 minutter. Marinering: Mindst 30 minutter, gerne op til 24 timer. Ovntid: I alt 50 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
1 lakseside, ca. 800 g
 
HONNING-SOJA-MARINADE
3 spsk. sojasauce
2 spsk. honning
skal og saft af ½ 
usprøjtet citron
 
 
BAGT GULERODSSALAT MED LINSER
1 kg gulerødder
1 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
2 dl delikatesselinser
 
Få 13 nr. af femina + glasvase fra Lyngby Porcelæn for kun 348 kr.
 
HVIDLØGSDRESSING
1 fed hvidløg
1 dl yoghurt naturel
2 spsk. olivenolie
1 tsk. honning
skal og saft af ½ 
usprøjtet citron
salt og friskkværnet peber
 
TIL SERVERING
50 g mandler
1 håndfuld bredbladet persille
 
PRØV OGSÅ: Varmrøget laks med bagte rødbeder og bønnesalat
 

Opskrift - sådan laver du honning-soja-marineret laks og bagt gulerodssalat 

 
1. HONNING-SOJA-MARINADE: Bland sojasauce, honning, fintrevet citronskal og friskpresset citronsaft i en skål.
 
2. Læg laksesiden med skindsiden nedad i et smurt ovnfad, og smør den ind i honning-soja-marinaden. Sæt den på køl i 30 minutter (og gerne op til 24 timer).
 
3. BAGT GULERODSSALAT MED LINSER: Tænd ovnen på 175°. Skrub eller skræl gulerødderne, og skær dem i grove skiver. Vend dem med olie, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med salt og peber, og bag dem i ovnen i 30 minutter, til de er møre. Kog linserne efter anvisningen på pakken.
 
4. Bag laksesiden i ovnen i 10 minutter. Tag fadet ud, og pensl overfladen med marinaden fra bunden af fadet. Bag laksen i ovnen i yderligere 10 minutter.
 
5. HVIDLØGSDRESSING: Pil og pres hvidløget, og bland alle ingredienser sammen til en dressing.
 
6. SERVERING: Bland linser og gulerødder i et fad, og dryp hvidløgsdressing over. Rist mandlerne let på en tør pande, og hak dem groft. Skyl og hak persille. Drys begge dele over den bagte gulerodssalat med linser, og servér til laksen.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Indiske besan puda-pandekager – Få opskriften her

Tirsdag: Græsk butternutsalat med gyros-kylling – Få opskriften her

Onsdag: Brændende kærlighed med rodfrugter – Få opskriften her

Fredag: Lammekoteletter med pinjekerner og ovnbagte kartofler – Få opskriften her

Læs mere om: