varmrøget laks
Aftensmad

Varmrøget laks med bagte rødbeder og bønnesalat

af Marie Melchior 14. februar 2022
Foto: Line Falck
En mættende måltidssalat fuld af farver og fibre. Her får du opskriftne på varmrøget laks med bagte rødbeder og bønnesalat
4 personer

Varmrøget laks

  • 600 g varmrøget laks

BAGTE RØDBEDER

  • 400 g rødbeder
  • 4 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

BØNNESALAT

  • 400 g grønne bønner
  • 2 æbler
  • 50 g hasselnødder

DRESSING

  • saft af 1 citron
  • 2½ dl cremefraiche 9%
  • 4 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • ½ bundt dild

1. Bagte rødbeder: Tænd ovnen på 200°. Skræl og skær rødbederne i mindre stykker. Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Bag rødbederne møre i ovnen i ca. 30 minutter.

 

2. Bønnesalat: Skyl og nip bønnerne, og damp dem i en gryde med 2 cm kogende vand i bunden i 4-5 minutter. Afkøl bønnerne med koldt vand. Skyl æblerne, og skær dem i tynde både. Fordel nødderne på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist dem i ovnen ved 200° i 6-7 minutter. Lad dem afkøle, gnid hinderne af i et viskestykke, og hak nødderne groft. Vend bønner, æbler og nødder sammen.

 

3. Dressing: Rør citronsaft, creme-fraiche og olie sammen, og smag til med salt og peber.

 

4. Servering: Del den varmrøget laks i mindre stykker, og anret dem på tallerkener sammen med bagte rødbeder og bønnesalat. Drys med hakket dild. Dryp halvdelen af dressingen over, og servér resten ved 

siden af.

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Risotto med svampe og grønkål - Få opskriften her

Onsdag: Grønkålssuppe med skinke og pasta - Få opskriften her

Torsdag: Kyllingesticks og lun couscous-salat med granatæble og mynte - Få opskriften her

Fredag: Marineret andebryst med rødkålssalat - Få opskriften her

Læs også