Grøn speltsalat med krydret andebryst
Hovedretter

Grøn speltsalat med krydret andebryst

Denne uges hverdagsopskrifter er nemme retter med fokus på det grønne. Her får du opskriften på grøn speltsalat med krydret andebryst

Grøn speltsalat med krydret andebryst til 4 personer

And på den nemme måde serveret med en fyldig speltsalat, som mætter godt.

INGREDIENSER
2 andebryster
salt og friskkværnet peber
kinesisk 5-spice-krydderi (f.eks. fra Mill & Mortar)
2 spsk. olivenolie til stegning
 
GRØN SPELTSALAT
2½ dl perlespelt
200 g salat, gerne frisé- og feldsalat
1 moden mango
150 g sukkerærter
 
DRESSING TIL SPELTSALAT
3 spsk. olivenolie
½ spsk. limesaft
1 spsk. sojasauce
1 tsk. flydende honning
1 tsk. friskrevet ingefær
 
PYNT
1 granatæble
frisk koriander
PRØV OGSÅ: Salat med letsprængt andebryst
 

Opskrift - sådan laver du grøn speltsalat med krydret andebryst

 
1. Rids skindet på andebrysterne let, og krydr med salt, peber og 5-spice-krydderi. Brun andebrysterne på begge sider i olie på en varm pande, og steg dem færdige i ovnen ved 180° i 8-10 minutter, til de er let rosa indeni. Tag andebrysterne ud af ovnen, og lad dem hvile i 5-10 minutter.
 
2. Grøn speltsalat: Kog perlespelt efter anvisningen på pakken. Skyl salaten. Skær skallen af mangoen, og skær frugtkødet i tynde strimler. Skyl sukkerærterne, og skær dem i tynde skiver. Bland perlespelt, salat, mango og sukkerærter.
 
3. Dressing: Bland olie, limesaft, sojasauce, honning og ingefær til en dressing. Vend det i salaten.
 
4. Anret salaten på et fad, og top med andebryst skåret i tynde skiver. Flæk granatæblet, og hold granatæblet over en skål med skærefladen nedad. Bank med en grydeske på ydersiden af æblet, så kernerne rasler ned i skålen. Drys salaten med granatæblekerner og plukket koriander og server speltsalat
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Laksefrikadeller og grønkålssalat med granatæbledressing – Få opskriften her

Rødbedesuppe med bacondrys og peberrodscreme – Få opskriften her

Stegt kylling med rosenkålssalat – Få opskriften her

Stegt flæsk og sprød rødkålssalat med klementiner – Få opskriften her