flæskestegssandwich
Hovedretter

Flæskestegssandwich med kålsalat og syltede rødløg

Med en rest kold flæskesteg i køleskabet bliver madlavningen ekstra nem. Her får du opskriften på flæskestegssandwich med kålsalat og syltede rødløg

Flæskestegssandwich med kålsalat og syltede rødløg til 4 personer

Tid: 20 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE
4-8 skiver kold flæskesteg (se opskrift til mandag)
1 spsk. rapsolie til stegning
4 grove burgerboller
4 spsk. god mayonnaise
 
KÅLSALAT
1 spidskål
3 gulerødder
 
SYLTEDE RØDLØG
2 rødløg
1 tsk. rapsolie til stegning
2 spsk. brun farin
¼ dl eddike
 
PRØV OGSÅ: Meyers flæskestegssandwich
 

Opskrift - sådan laver du flæskestegssandwich med kålsalat og syltede rødløg 

 
1. SYLTEDE RØDLØG: Pil rødløg, og skær dem i tynde både. Steg dem i olie på en pande. Tilsæt brun farin og eddike, og kog op. Sluk for blusset, og lad løgene trække lidt på panden.
 
2. KÅLSALAT: Skyl spidskålen, og snit den helt fint, gerne på et mandolinjern. Skræl og riv gulerødderne fint, og bland dem med kålen.
 
3. Steg flæskestegsskiverne sprøde i olie på en pande. Lun bollerne, flæk dem, og smør dem med mayonnaise. Læg bollerne sammen med flæskesteg, kålsalat og syltede rødløg. Servér straks.

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Flæskesteg med ristede kartofler og salat med flødedressing - få opskriften her

Tirsdag: Kylling i kokos med kikærter, chili og edamamebønner - få opskriften her

Torsdag: Fiskefrikadeller med laks, kartofler og myntecreme - få opskriften her

Fredag: Roastbeef med honningmarinerede rodfrugter - få opskriften her