Fiskepie med torsk, rejer, porrer og broccoli
Hovedretter

Fiskepie med torsk, rejer, porrer og broccoli

En ny fiskefavorit er landet! Mild, god og lige til at spise. Her får du opskriften på fiskepie med torsk, rejer, porrer og broccoli

Forberedelsestid: 30 min
Tilberedelsestid: 15 min
Tid i alt: 45 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

1 løg
2 porrer
1 broccoli
75 g smør til stegning
300 g torskeloins eller torskefilet (evt. fra frost)
170 g rejer i lage
1 spsk. hvedemel
Salt og peber
½ bundt persille
250 g cremefraiche 18 %
1 tsk. dijonsennep
1½ dl vand

PERSILLETOPPING

½ bundt persille
75 g grov rasp, f.eks. pankorasp
Salt og peber
25 g smør

Opskrift  sådan laver du fiskepie med torsk, rejer, porrer og broccoli 

 
1. Pil og hak løget. Rens porrer, og skær dem i tynde skiver. Skyl broccoli, og skær den i små buketter. Smelt smørret i en gryde, og steg løg, porrer og broccoli i gryden ved middel varme i 2-3 minutter. Skær torskekødet i tern, og bland det med afdryppede rejer, mel, salt og peber i en skål. Hæld blandingen i gryden til grøntsagerne, og steg videre i 1 minut. Skyl og hak persille. Vend persille, cremefraiche, sennep og vand i gryden. Steg i 2-3 minutter under omrøring. Krydr med salt og peber. Fordel blandingen i et smurt ovnfad.
 
2. Persilletopping: Tænd ovnen på 200°. Skyl og hak persille, og bland den med rasp, salt og peber. Drys blandingen over retten, og fordel smør i tern på toppen. Sæt fadet i ovnen i ca. 15 minutter, til overfladen er gylden, og retten er netop gennembagt.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Blomkålscurry med sprød topping og ris - Få opskriften her

Onsdag: Fyldte squash med oksekød, mozzarella og kartoffelbåde - Få opskriften her

Torsdag: Kyllingesuppe med spinat og nudler - Få opskriften her

Fredag: Mac and cheese med blomkål, ærter og spidskålssalat - Få opskriften her