Hovedretter

Champignontærte med grønkålssalat

Start ugen ud med en sprød og velsmagende tærte, som tager under en time at lave og er perfekt restemad til frokosten. Her får du opskriften på champignontærte med grønkålssalat.

Forberedelsestid: 55 min
Antal personer: 4

Champignontærte

1 grov tærtedej (250 g)
75 g bacontern
1 rødløg
250 g brune champignon
2 fed hvidløg
4 æg
200 g hvid salatost i blok, maks. 17 %
½ dl fløde
2 spsk. hakket persille
1 knsp. peber

Grønkålssalat

100 g grønkål, snittet
1 æble
15 g hasselnødder
10 g olivenolie

Opskrift - sådan laver du champignontærte med grønkålssalat

 
Tærten:
Kom bagepapir i en tærteform, eller smør den let. Læg tærtedejen i formen, og tryk den godt op ad kanterne. Svits bacon på en tør pande, til fedtet begynder at smelte af. Skær løg, champignon og hvidløg i skiver, og tilsæt dem. Rør rundt indimellem, og skru ned til middel varme. Tag panden af blusset, og afkøl, når væden er kogt ind. Rør æg sammen med salatost og fløde. Vend persille og svampemassen i, og krydr med peber. Hæld massen i tærteformen, og bag i cirka 40 minutter ved 200°, til tærten er gylden og gennembagt.
 
Grønkålssalat:
Vend grønkål sammen med æble i både, hakkede hasselnødder og olie. 
Servér halvdelen af champignontærten sammen med halvdelen af salaten. Sæt resten på køl til næste dag.
 
UGENS ANDRE OPSKRIFTER