BLT-rugbrødssandwich
Hovedretter

BLT-rugbrødssandwich

B for bacon, L for lettuce (salat) og T for tomat. Det er en vinderkombination, der aldrig slår fejl, når du skal fylde en sprød og sund sandwich. Her får du opskriften på BLT-rugbrødssandwich

Tid i alt: 15 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

150 g bacon i et helt stykke
200 g tomater
2 hjertesalater

HJEMMELAVET MAYONNAISE

2 æggeblommer
evt. en smule æggehvide
1 spsk. hvidvinseddike
salt og friskkværnet peber
1½-2 dl olie, f.eks. en blanding af avocadoolie og olivenolie

TIL SERVERING

1 godt rugbrød

Opskrift - sådan laver du BLT-rugbrødssandwich 

 

1. HJEMMELAVET MAYONNAISE: Hæld æggeblommer, evt. en smule æggehvide, hvidvinseddike, salt, peber og 1½ dl olie i en skål, og blend det med en stavblender. Tilsæt evt. en smule mere olie, til mayonnaisen får den rette konsistens, og smag til.
 
2. Skær bacon i tynde skiver. Steg dem sprøde på en tør pande, og afdryp på fedtsugende papir. Skyl tomater, og skær dem i skiver. Skyl og pluk hjertesalater i mindre stykker.
 
3. SERVERING: Rist skiver af rugbrød. Smør dem med mayonnaise, og læg dem sammen 2 og 2 med baconskiver, tomatskiver og hjertesalat som fyld. Servér straks.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Dampet kulmule med grønne bønner og pesto-kartofler – Få opskriften her

Onsdag: Thai-peanut-curry med kylling og søde kartofler – Få opskriften her

Torsdag: Fyldte kebab-auberginer med tabbouleh – Få opskriften her

Fredag: Ravioli med ærtepesto – Få opskriften her