blomkålssuppe
Hovedretter

Blomkålssuppe med gurkemeje og ingefær

Denne smukke gule suppe er rig på antiinflammatoriske ingefær og gurkemeje, sødmen fra kokosmælk og syrligheden fra lime. Få opskriften på blomkålssuppe med gurkemeje og ingefær her

Forberedelsestid: 25 min
Tilberedelsestid: 15 min
Tid i alt: 40 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

1 blomkål
2 spsk. olivenolie
salt
1 stort løg
1 cm frisk ingefær
1 spsk. gurkemeje
1 dåse kokosmælk
3 dl grøntsagsbouillon
saft af 1 limefrugt
friskkværnet peber

TIL SERVERING

groft surdejsbrød
1 bundt radiser
sorte sesamfrø
1 håndfuld mynte
ristede kokosflager

Opskrift - sådan laver du blomkålssuppe med gurkemeje og ingefær 

 
1. Tænd ovnen på 200° Skær blomkålen i buketter, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem med 1 spsk. olie, og krydr let med salt. Bag blomkålen i ovnen i 15 minutter. Pil og hak løget. Skræl og riv ingefær fint. Svits løg og ingefær i 1 spsk. olie i en gryde, til løgene bliver klare. Tilsæt gurkemeje og de ristede blomkålsbuketter, og vend rundt. Hæld kokosmælk og bouillon i gryden, og bring retten i kog. Blend suppen med en stavblender, til den bliver jævn og cremet. Smag til med limesaft, salt og peber.
 
2. TIL SERVERING: Skær brødet i skiver, og rist dem på en brødrister. Rens radiserne, og skær dem i helt tynde skiver. Rist sesamfrø let på en tør pande. Top suppen med radiseskiver, sesamfrø, mynteblade og kokosflager. Servér med ristet brød til.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Spinatpandekager med varmrøget laks – Få opskriften her

Tirsdag: Krydrede kyllingelår med butterbean-hummus – Få opskriften her

Torsdag: Spansk pølseret – Få opskriften her

Fredag: Afrikansk lammegryde med gurkemeje-couscous – Få opskriften her

 
Læs mere om: