Forretter

Vesterhavsost med rosmarinsyltede abrikoser og kiks

Vesterhavsosten er virkelig lækker – nyd den i rustikke stykker sammen med de søde abrikoser og små kiks

Opskrift på vesterhavsost med rosmarinsyltede abrikoser

16 hele tørrede abrikoser
4 spsk. honning
3 spsk. vand
1 stilk rosmarin i små buketter
1 stykke Vesterhavsost

TILBEHØR:
små kiks/knækbrød

Kom abrikoser, honning, vand og rosmarin i en lille kasserolle, og kog det langsomt op. Skru ned for varmen, og lad det småsimre i et par minutter. Afkøl, og servér til osten sammen med små kiks eller knækbrød.

Læs også: Opskrift på en sprød snack med fetacreme