Forretter

Laksetatar med sennepsmayo

af Louise Aarkrog 10. februar 2022
En lækker og smagfuld forret til dine sultne gæster

DET SKAL DU BRUGE

  • 300 g fersk laks uden ben og skind
  • 200 g røget laks 
  • 1 skalotteløg
  • 1½ spsk grov sennep
  • Krydderurter, f.eks. kørvel, dild, purløg 
  • Salt, peber 
  • 1 dl mayonnaise 
  • Rugbrød
  • Smør

Opskrift - Sådan laver du laksetatar

Skær den ferske og den røgede laks i små terninger.

Pil og hak skalotte-løget fint. 

Vend laksen med løg, 

1 spsk sennep og masser af hakkede krydderurter. Gem lidt krydderurter til pynt. Smag laksetataren til med salt og peber. 

Rør mayonnaisen med ½ spsk sennep, salt og peber og kom den i en lille frysepose.

Smør rugbrødet med skrabet smør på begge sider og rist det på en tør pande, til skiverne er gyldne. 

Anret laksetataren på fire tallerkener. 

Klip hul i fryseposen og pynt tallerkenen med små toppe af sennepsmayo. 

Anret krydderurterne rundt om laksetataren og servér de smørristede rugbrød til.