

Bagt torsk på grøn bund
DET SKAL DU BRUGE
- 1 stykke torskeloin, 400-500 g (tyk filet med skind)
- ½ spsk. olie
- salt og friskkværnet peber
- frisk timian
SPRØDE GRØNTSAGER
- 3-4 tomater
- 1 bundt forårsløg
- 1-2 fed hvidløg
- 1½ spsk. olivenolie til stegning
- 1 spsk. vineddike
- 2 spsk. små kapers
- salt og friskkværnet peber
- 1 stor håndfuld bredbladet persille
- evt. balsamico-glace
TILBEHØR
- flute eller ristet italiensk brød
Opskrift - sådan laver du bagt torsk på grøn bund
1. Skær skindet af fisken, og del stykket i 4 pæne portioner. Læg dem på en plade med bagepapir. Dryp med olie, læg en timiankvist på hver, og krydr med salt og peber. Bag dem i en 225° varm ovn i ca. 8 minutter efter tykkelse.
2. Sprøde grøntsager: Halvér tomaterne, og skrab kernerne ud. Skær tomaterne i små tern. Rens og snit forårsløg ret fint. Pil og hak hvidløg fint. Steg tomater og hvidløg i olie på en pande i 1-2 minutter. Hæld eddike på, og damp den hurtigt ind. Vend forårsløg og kapers i, og sluk for varmen. Smag til med salt og peber.
3. Anret blandingen på 4 tallerkener, og top med fisk. Drys med hakket persille, og dryp evt. med lidt balsamico-glace. Servér med brød.
TIP
Fisken kan serveres varm, lun eller kold. Torsken kan erstattes med laksefilet.
Opskriften er den del af en komplet herremiddag. Til hovedret og dessert anbefaler vi