Julens bedste vaniljekranse - Perfekte til kagedåsen
Mad

Vaniljekranse

1. december 2021
af Louise Dandanell Ørsted
Foto: Lars Ranek
Ingen jul uden vaniljekranse. Her får du opskriften på de lækre og sprøde vaniljekranse - lige præcis sådan som vaniljekranse skal smage
100 stk
Tid i alt 45 min

Det skal du bruge

  • 100 g mandler
  • 250 g mel
  • 185 g blødt smør
  • 125 g sukker
  • 1 lille æg
  • Kornene fra 1 vaniljestang
  • ½ tsk hjortetakssalt

Vaniljekranse

  1. Smut mandlerne og hak dem fint.
  2. Rør alle ingredienserne til dine vaniljekranse sammen, gerne på maskine og stil dejen på køl.
  3. Kom dejen til vaniljekranse i en kødhakkemaskine eller en sprøjtepose med stjerneformet åbning og udskær dem i længder af 8-10 cm.
  4. Form små vaniljekranse og sæt dem på en bageplade med bagepapir og bag dem 8 minutter ved 225 grader.
  5. Lad dine vaniljekranse køle af og gem dem i tætsluttende kagedåser.

TIP: De vaniljekranse, der er blevet lidt for brune, kan du bruge til smagsprøver.

Den obligatorisk julesmåkage

Vaniljekranse er en af den slags småkager, man ikke må springe over i julen. Vaniljekranse står altid på listen, når familien bager småkager til jul.

Vaniljekranse uden sprøjtepose

Vaniljekranse bliver rigtig fine, når du kører dem igennem en kødhakker eller en sprøjtepose med stjernetyl, men har du ingen af delene, kan du også sagtens trille dejen til runde pølser og forme vaniljekranse af dem. Så bliver dine vaniljekranse bare lidt mere rustikke at se på, og måske ligner de faktisk endnu mere de vaniljekranse, farmor lavede.

Læs også