Sprøde appelsintærter med is og sirup
Mad

Sprøde appelsintærter med is og sirup

17. februar 2022
af Susanne Palmqvist
Foto: Aller Media
De små sprøde og lækre tærter er super nemme at lave og kan også bages med æbler eller pærer i tynde skiver

TÆRTE

  • 4 stk. appelsintærter
  • 1 rulle butterdej (f.eks. Wewalka)
  • 2-3 spsk. fast abrikosmarmelade
  • ca. 50 g ren rå marcipan, revet
  • 2 appelsiner i meget tynde skiver
  • æg til pensling

SIRUP

  • saft af 2 appelsiner
  • saft af ½ citron
  • 125 g lyst rørsukker
  • 1 kanelstang
  • ½ l god vaniljeis

PYNT

  • hakkede usaltede pistacienødder

Sprøde appelsintærter med is og sirup

Vi har forenklet den her opskrift ved at bruge færdigkøbt butterdej.

Sådan gør du:

  1. Rul butterdejen ud (du skal kun bruge halvdelen, eller bag af den hele, når du er i gang), og skær 4 aflange stykker ud. Skær et fint rids 1 cm inde hele vejen rundt.
  2. Smør et tyndt lag abrikosmarmelade på inden for kanten.
  3. Drys med marcipan.
  4. Pil appelsinerne, og skær de hvide hinder af. Skær i meget tynde skiver, og læg 2-3 på hver tærte.
  5. Pensl kanterne med æg.
  6. Bag dem helt gyldne på nederste rille i en 225° varm ovn i ca. 15 minutter. Lad dem køle af på en rist.
  7. Sirup og pynt: Kog saft, sukker og kanelstang til en tyk sirup ved svag varme. Køl den af.
  8. Anret de små tærter med blød vaniljeis; hæld lidt sirup over, og drys med hakkede nødder.

Lav den her dessert med æbler, ferskner eller pærer, og find ud af, hvilken du bedst kan lide.

Læs også