Desserter

Spiselige julegaver

af Louisa Lorang 31. oktober 2011
Foto: Tia Borgsmidt
Spiselige gaver er skønne, både at få og at fremstille. Brug gaverne som værtindegave, som en hyggelig overraskelse til advent, eller lav dem helt ego og kun dig selv!

SPICY NØDDER

(nok til at fylde 4 små kræmmerhuse eller to store glas)

100 g pekannødder100 g macadamianødder100 g paranødder100 g mandler100 g cashewnødder2 spsk. olivenolie1½ spsk. flagesalt2 spsk. brun farin (eller Molasses Sugar)1 spsk. hakket rosmarin1 tsk. tørrede chiliflagerBland nødderne, og rist dem i lidt olie på en varm pande i ca. 1 minut. Kom salt og farin ved, og lad dem riste i 5-6 minutter. Rør i dem, så de får lidt farve over det hele, men ikke bliver for mørke. Kom rosmarin og chili i, og lad det varme med det sidste minut. Hæld nødderne ud på bagepapir, og lad dem køle helt af. Pak dem i flotte glas eller i små kræmmerhuse, og giv dem til nogen, du holder af. Husk en lille prøvesmag til dig selv! 

TØSEVODKA

(en lille flaske)

4 dl vodka1 granatæble1 vaniljestangHæld vodkaen i et skoldet syltetøjsglas. Flæk granatæblet, og vrid kernerne løs over glasset, så saften kommer med. Luk glasset helt tæt, og sæt det i køleskabet i 3 dage. Vend det jævnligt. Si vodkaen over i en lille skoldet flaske. Flæk en vaniljestang, og kom den i flasken. Vodkaen er drikkeklar efter yderligere 4 dage.Vodkaen kan holde sig i køleskabet i flere måneder og kommer selvfølgelig til at smage mere og mere af vanilje. Tag vaniljestangen op, hvis du synes, det bliver for meget - det afhænger jo af, hvor længe du tror den skal stå.

TRANEBÆRCHUTNEY

(1 stort glas eller 2 små)

300 g frosne tranebær1 æble, skrællet og i terninger200 g Molasses Sugar1 tsk. stødt ingefær2 stjerneanissaft og skal af 1 økologisk appelsinsaft og skal af 1 økologisk citron½ stang vaniljeKom halvdelen af tranebærrene samt æble, sukker, ingefær, stjerneanis, saft og skal af appelsin og citron og vaniljekorn og -bælg i en kasserolle, og lad det simre i ca. 15 minutter, til sukkeret er helt smeltet, og chutneyen er reduceret en smule. Kom de sidste tranebær i, og lad det hele simre i yderligere 5-10 minutter, til chutneyen er tyknet en del.Skold et syltetøjsglas, evt. med 1 tsk. Atamon i, og fyld den varme chutney i glasset. Luk straks, og opbevar den koldt.Chutneyen kan holde sig i 14 dage uden Atamon og i op til 2 måneder med. Holdbarheden er et par dage, når glasset er åbnet.

 

SE OGSÅ: Konfekt og kager du kan lave med børnene

 

CUPCAKES I JULEDRESS

(34 mini eller 12 store)

CUPCAKES:100 g blødt smør175 g sukker2 små ægsaft og revet skal af 1 økologisk citron½ dl blå birkes250 g mel½ tsk. bagepulver½ tsk. natron1 spsk. vaniljesukker1 knsp. salt200 g cremefraiche 38 %34 minipapirforme eller 12 store papirformeGLASUR:1½ pasteuriseret æggehvide (1 bæger)1 knsp. saltca. 4½ dl flormelisENDVIDERE:sølvkugler eller andet glitter til pyntPisk smør og sukker hvidt og luftigt. Kom æggene i et ad gangen, mens du fortsat pisker. Tilsæt citronsaft, citronskal og birkes. Sigt bagepulver, natron, mel og vaniljesukker i, og tilsæt salt. Vend derefter cremefraichen i, til dejen er godt blandet.Fordel dejen i muffinforme foret med papirforme. De skal ikke fyldes helt op.Bag kagerne ved 165° varmluft (175-180° i almindelig ovn) i ca. 20 minutter for de små og 30-35 minutter for de store, eller til de er gennembagte.Lad dem køle helt af, inden du giver dem glasur.Pisk æggehviden med salt, og tilsæt derefter flormelis lidt ad gangen, til glasuren er sej og blank. Pynt kagerne med rund hånd, og top med glitter. Lad glasuren størkne helt (det tager et par timer), inden du pakker dem.

SE FLERE SPISELIGE JULEGAVER DU SELV KAN LAVE HER