pæretærte
Desserter

Pæretærte med nøddecrumble

18. juni 2021Opdateret 16. april
af Cecilie Svensson
Foto: Stine Christiansen, skovdalnordic.com
Vælg søde og saftige pærer til at give dejlig smag og struktur til den sprøde tærte. Her får du opskriften på pæretærte med nøddecrumble
35 min8 personer

Tærte

  • 125 g koldt smør
  • 200 g hvedemel
  • 65 g flormelis
  • 1 stor æggeblomme
  • 1 tærteform med løs bund, ca. 26 cm i diameter
  • lidt smør til formen

Pærefyld

  • 4 mellemstore pærer

Nøddecrumble

  • 50 g hasselnødder
  • 150 g blødt smør
  • 125 g lys muscovadosukker
  • 50 g havregryn
  • 125 g hvedemel
  • ½ tsk. kardemomme

Til servering

  • Cremefraiche eller flødeskum

Tid: 30 minutter. Hviletid: 1 time. Bagetid: 35 minutter

Opskrift - sådan laver du pæretærte med nøddecrumble

  1. Hak det kolde smør med mel og flormelis i en foodprocessor, til det ligner rasp. Tilsæt æggeblommen, og kør et par sekunder, til dejen netop begynder at samle sig. Hæld dejen ud på køkkenbordet, og saml den hurtigt til en klump med hænderne. Pak mørdejen ind i husholdningsfilm, og lad den hvile på køl i 1 time.
  2. Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord. Smør tærteformen, og læg dejen i formen. Fjern overskydende dej fra kanterne. Tænd ovnen på 170°.
  3. PÆREFYLD: Skyl pærerne, og skær dem i tern uden kernehus. Fordel dem på tærtebunden.
  4. NØDDECRUMBLE: Hak hasselnødderne. Bland hurtigt alle ingredienserne til crumblen med fingrene, til det ligner krummer. Fordel crumbledejen over pærefyldet.
  5. Bag tærten i ovnen i ca. 35 minutter, til toppen er gylden og sprød. Servér den lun med cremefraiche eller flødeskum til.

TIP: Kagen kan fryses hel og tøs op i ovnen ved 180°

Se flere opskrifter på tærte her.

Læs også