

Desserter
Kokostoppe — den bedste opskrift
af Camilla Zarah Lawes
14. februar 2022
Foto: Lars Ranek
Kokos, marcipan og chokolade – så bliver det ikke bedre
8 stk
Kokostoppe
- 1 æggehvide
- 80 g sukker
- 80 g kokosmel
- 50 g marcipan, groftrevet
- skal og saft af ½ appelsin
- 150 g mørk chokolade
- Rør æggehviden med sukker, kokosmel og marcipan. Lad det trække i en time i køleskabet.
Rør fintrevet appelsinskal og appelsinsaft i. Form kokosblandingen til små toppe. Bag dem på bagepapir i en 175° varm ovn i 20-25 minutter, til de er gyldne på toppen. Lad dem køle af på en rist.
Smelt den finthakkede chokolade over vandbad, og dyp bunden af kokostoppene i den smeltede chokolade. Læg dem på bagepapir, og lad chokoladen størkne.