Denne isdessert vil helt sikkert tage kegler hos dine gæster. Både kandiserede mynteblade, marengsbund og puré kan laves dagen i forvejen, så desserten er nem og hurtig at lave, når den skal serveres.
Dyp myntebladene i æggehviden, evt. med en madpincet, og lad det meste dryppe af igen.
Dyp dernæst i flormelis, ryst det meste sukker af, og læg bladene til tørre på bagepapiret i nogle timer. De kan gemmes til dagen efter i en dåse med låg i køleskabet.
Marengsbund
Pisk æggehviderne helt stive og seje med sukker.
Fordel massen på en bageplade beklædt med bagepapir i en cirkel på 22 cm i diameter.
Bag den nederst i ovnen ved 130° i 25 minutter.
Sluk ovnen, og lad kagen stå og tørre i ovnen til næste dag eller i mindst 4 timer.
Jordbærskum
Rens og mos jordbær.
Bring jordbær, flormelis og vaniljekorn i kog i en lille gryde.
Tag den af varmen, blend bærrene til en puré, si den, og afkøl.
Pisk fløden til skum, og vend jordbærpuréen i.
Fyld
Læg marengsbunden på et lagkagefad.
Kom jordbæris og fløde i en røremaskine, og kør, til isen er som softice (det tager 2 minutter).
Fordel isen på marengsbunden, og pynt med jordbær skåret i skiver, hindbær og kandiserede mynteblade.
Servér straks med jordbærskum i en skål ved siden af.