Desserter
3. januar 2018(Opdateret 03.01.18)

Hvid chokoladetærte med lime og lakrids

En knasende sprød kiksebund med en diskret smag af lakrids, toppet med et syrligsødt lag hvid chokoladeganache er en festlig afslutning på en god middag. Her får du opskriften på en hvid chokoladetærte med lime og lakrids
Af: Maja Ambeck Vase
Hvid chokoladetærte med lime og lakrids
En knasende sprød kiksebund med en diskret smag af lakrids, toppet med et syrligsødt lag hvid chokoladeganache er en festlig afslutning på en god middag. Her får du opskriften på en hvid chokoladetærte med lime og lakrids

Det skal du bruge

  • 150 g havrekiks
  • 75 g smør
  • 1 tsk. rålakridspulver
  • 1 nip salt
  • 1 tærteform med løs bund, ca. 20 cm i diameter

HVID CHOKOLADE-GANACHE MED LIME

  • 250 g hvid chokolade
  • 1¼ dl piskefløde
  • skal af 1 usprøjtet
  • limefrugt

PYNT

  • 50 g hvid chokolade
  • skal af ½ usprøjtet limefrugt
Annonce

Fremgangsmåde

  1. Blend kiks til krummer i en foodprocessor, og hæld dem i en skål.
  2. Smelt smørret, og bland det med kiksekrummerne.
  3. Tilsæt lakridspulver og salt.
  4. Pres kiksemassen godt sammen i bunden af tærteformen.
  5. Sæt formen i køleskabet.

HVID CHOKOLADE-GANACHE MED LIME

  1. Hak chokoladen fint, og læg den i en skål.
  2. Bring forsigtigt fløde og fintrevet limeskal i kog, og hæld det over chokoladen.
  3. Rør kraftigt i midten af skålen, indtil massen samler sig og får en smuk blank overflade.
  4. Fordel ganachen oven på den afkølede kiksebund, og sæt tærten på køl i mindst 4 timer eller natten over.

PYNT

  1. Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og fyld den i en sprøjtepose med et lillebitte hul.
  2. Sprøjt chokoladen ud over kagen i meget tynde streger på kryds og tværs, og pynt med fintrevet limeskal.
Se flere opskrifter på tærte her.
Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.