

Flødeboller med brændte mandler og appelsinskum
BUNDE TIL FLØDEBOLLER
- 20 g brændte mandler
- 100 g marcipan
APPELSINSKUM TIL FLØDEBOLLER
- 75 g rørsukker
- 40 g glukosesirup
- 30 g vand
- korn af ½ vaniljestang
- 50 g pasteuriserede æggehvider
- 1 spsk. rørsukker
- skal af 1 usprøjtet appelsin
- 1 sukker- eller stegetermometer
- 1 sprøjtepose med rund tylle, 1 cm i diameter
CHOKOLADEOVERTRÆK TIL FLØDEBOLLER
- 50 g brændte mandler
- 150 g mørk chokolade
Sådan laver du minflødeboller med brændte mandler & appelsinskum
-
Bunde: Hak de brændte mandler groft, og ælt dem ind i marcipanen. Rul marcipanen ud i ½ cm’s tykkelse mellem 2 stykker bagepapir, og udstik små runde marcipanbunde med en kageudstikker.
-
Appelsinskum: Bring rørsukker, glukosesirup, vand og vaniljekorn i kog i en lille gryde, og rør, til massen har en temperatur på 117° (brug et sukker- eller stegetermometer). Pisk æggehvider og 1 spsk. rørsukker næsten stift med en elpisker. Hæld sukkermassen i en tynd stråle over æggehviderne, samtidig med at du pisker, og pisk videre i ca. 8 minutter. Riv skallen af appelsinen fint, og vend den i skummet. Fyld skummet i en sprøjtepose med rund tylle, og sprøjt det ud på bundene. Lad flødebollerne hvile ved stuetemperatur i ca. 1 time.
-
Chokoladeovertræk: Hak de brændte mandler groft. Overtræk flødebollerne med smeltet mørk chokolade, og pynt med de hakkede mandler. Opbevar på køl.
TIP: Erstat evt. den revne appelsinskal i skummet med lakridspulver, frysetørret hindbærstøv eller stødt kanel. Vil du gå all in, kan du lave opskriften med hjemmelavede brændte mandler.
Flere lækre opskrifter til den søde adventshygge


Honningkage med syltet appelsinskal

Kanelkage med chokoladecreme & pebermynteknas
