crumblecake
Desserter

Crumblecake med æble og hindbær

26. juli 2021
Crumblecake er en hurtig dessert, der altid gør lykke. Du kan samle kagen om morgenen, stille den på køl og bage den, lige før gæsterne kommer
30 min 6 personer
Tid i alt 45 min

Det skal du bruge

  • 2 store røde æbler i små terninger (1 cm)
  • 125 g frosne hindbær
  • 2 spsk. rørsukker

Crumbledej

  • 100 g hvedemel
  • 100 g havregryn
  • 50 g hakkede mandler
  • 4 spsk. akaciehonning
  • 100 g sukker
  • kornene fra 1 stang vanilje
  • 100 g blødt smør

Endvidere

  • 6 små kokotter eller et stort tærtefad på 24 cm i diameter

Opskrift - sådan laver du crumblecake med æble og hindbær

  1. Bland æbleterningerne med de optøede hindbær. Fordel frugten i et stort smurt tærtefad eller i 6 små kokotter, og drys med sukker. Stil til side.
  2. Bland mel, havregryn, mandler, honning, sukker, vaniljekorn og smør sammen med fingrene til en smuldredej, og fordel dejen over frugten.
  3. Bag kagen i en 200° varm ovn i 30-40 minutter i en stor form og i 10 minutter, hvis dejen er i små forme. Overfladen skal blive sprød og gylden.

Læs også