Desserter

Chokoladekage med kaffeglasur

En dejlig chokoladekage med en lækker fast og luftig krumme og kaffeglasur. Prøv også at gi’ den et skønt twist med chokolade med mintsmag

Chokoladekage med kaffeglasur til 10-12 personer

DET SKAL DU BRUGE TIL CHOKOLADEKAGE
200 g smeltet smør
300 g sukker
4 hele æg
300 g hvedemel
6 spsk. god kakao
2 tsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
100 g hakket mørk chokolade (evt. med mintsmag)
2½ dl kogende vand

GLASUR
250 g flormelis
6 spsk. kakao
3-4 spsk. stærk, varm kaffe

DRYS
4 spsk. hakkede usaltede
pistacienødder
3 spsk. hakkede kakaobønner

ENDVIDERE
1 springform på 24 cm

 

PRØV OGSÅ: Chokoladekage med kaffemousse

 

Opskrift - sådan laver du chokoladekage med kaffeglasur

 

Rør smør og sukker godt sammen. Del æggene i blommer og hvider i hver deres skål. Kom æggeblommerne i smør-sukker-blandingen, ét ad gangen, mens du pisker. Sigt hvedemel, kakao, vaniljesukker og bagepulver i dejen, og rør forsigtigt rundt. Vend den hakkede chokolade i dejen. Hæld vand på, lidt ad gangen, mens du rører - dejen må ikke blive for tynd. Pisk æggehviderne helt stive, og vend dem i dejen. Hæld dejen i en smurt springform, og bag den midt i en forvarmet ovn ved 170° i 40-45 minutter. Afkøl kagen let, mens du rører glasuren sammen. Fordel glasuren over kagen, og drys med pistacienødder og kakaobønner.

 

PRØV OGSÅ: Verdens bedste chokoladekage

 

 

Læs mere om: