

Desserter
Cheesecake med to slags chokolade
af Camilla Zarah Lawes
10. februar 2022
Foto: Lars Ranek
Er du vild med cheesecake, så prøv denne variation med to slags chokolade på sprød, krydret bund. MUMS!
10 personer
Cheesecake
- 140 g Digestive-kiks
- 60 g Bastogne-kiks
- 1 spsk. rørsukker
- 100 g smeltet smør
OSTEFYLD
- 4 blade husblas
- 2 dl piskefløde
- 4 æggeblommer
- (2 bægre pasteuriserede)
- 40 g fint rørsukker
- korn af ½ god vaniljestang
- 400 g Philadelphia
- 100 g hvid chokolade smeltet
- 100 g mørk chokolade smeltet
PYNT
- hvide chokoladespåner
Blend de to slags kiks helt fint med sukkeret. Tilsæt smørret, og kør godt igennem. Tryk kiksemassen ud i en 20 cm stor rund springform beklædt med husholdningsfilm. Stil bunden på køl, mens du rører fyldet sammen. Udblød husblassen i koldt vand i ca. 5 minutter. Tag bladene op af vandet, og vrid dem let. Lun fløden, og opløs husblassen i fløden. Pisk æggeblommerne lyse og luftige med sukker og vaniljekorn. Tilsæt flødeost og fløde, og pisk det til en ensartet creme. Smelt forsigtigt de to slags chokolade, og vend dem i ostecremen. Fordel cremen over bunden. Dæk kagen til, og sæt den koldt i mindst 5 timer, gerne natten over. Pynt kagen med hvide chokoladespåner.
VILD MED CHEESCAKE - FÅ FLERE OPSKRIFTER HER