Opskrift - sådan laver du cheesecake med pistacie og hindbær
1. Tænd ovnen på 175°. Beklæd bunden af springformen med bagepapir. Knus kiks, pistacienødder og sukker i en foodprocessor. Smelt smørret ved svag varme, og rør det sammen med kikseblandingen. Fordel kiksemassen jævnt i bunden springformen, og pres den godt sammen. Bag bunden i ovnen i 10 minutter, til den er flot gylden, og lad den køle helt af. 2. Hindbær-ostecreme: Læg husblas i blød i koldt vand i 10 minutter. Pisk flødeost, flormelis, hindbærmarmelade og fintrevet citronskal sammen i en skål. Pisk fløden til skum i en anden skål. Vend flødeskum og flødeostblandingen sammen med en dejskraber. Tag husblassen op af udblødningsvandet, og smelt den sammen med 3 spsk. af ostecremen i en kasserolle ved svag varme. Vend dernæst forsigtigt husblasblandingen i ostecremen. Fordel cremen oven på den kolde kiksebund. Sæt formen i køleskabet i 2-3 timer, til ostecremen har sat sig. 3. Pynt: Læg hindbær i kanten af cheesecaken lige inden servering. PRØV OGSÅ:
Cheesecake på kiksebund med jordbær