Andeleverpaté med rødvin
Sådan gør du:
- Rens andeleverne, og skær dem i mindre stykker. Pil rødløget, og snit det fint. Rist fennikelfrø let på en tør pande, og knus dem.
- Varm smør eller olie op på en pande, og brun leverstykkerne ved middel varme i ca. 3 minutter på hver side, til de er gyldne.
- Vend rødløg på panden sammen med fennikelfrø, timianblade og enebær. Lad det hele stege i ca. 8 minutter, til andeleveren er gennemstegt.
- Tilsæt rødvin og eddike, og lad det koge ind ved lav varme i 3-4 minutter. Tag panden af varmen, og afkøl let.
- Blend leveren med smør i en blender, og blend det sammen til en ensartet konsistens. Tilsæt lidt smør ad gangen (måske skal du ikke bruge det hele).
- Smag patéen til med salt, peber og evt. ekstra eddike. Hæld den i en skål eller et patentglas, og sæt på køl i mindst 2 timer.
- Servér andeleverpatéen på ristet rugbrød med agurkesalat og tynde skiver rå rødbede.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.
Vin i maden
Vin kan gøre virkelig meget godt for at fremhæve de helt rigtige aromaer i en ret, og så giver den en ekstra smagsdimension, som du ikke finder i noget krydderi.
Hvilken rødvin skal jeg vælge?
En balanceret rødvin som Merlot eller Pinot Noir, der ikke er tung eller meget tør, er derfor bedst. Det betyder, at du sagtens kan bruge en drikbar vin til en halvtredser i din mad. Hold dig fra de tunge vine med et højt indhold af garvesyre.
Se også
Brød og bagværk
Kanelbrød a la Timm Vladimir
Se også
Julefrokost
Julefrokost: 10 klassiske retter til julefrokosten