Vagtler i bacon med bønner og flødegratinerede kartofler
Mad

Vagtler opskrift; i bacon med bønner og flødegratinerede kartofler

9. juli 2021
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Hvis du ikke kan få fat i vagtler, kan du servere hele kyllingelår i stedet.
4 personer
Tid i alt 1 t og 40 min

Det skal du bruge

  • 8 vagtler
  • 2 fed hvidløg
  • 10 svesker
  • 10 stilke bredbladet persille
  • skal af 1 usprøjtet citron
  • salt og friskkværnet peber
  • 16 skiver god bacon
  • 50 g smør
  • 2 dl hvidvin
  • 2 dl hønsebouillon
  • 2½ dl piskefløde
  • ½ spsk. ribsgelé

flødegratinerede kartofler

  • 800 g kartofler
  • 2 dl fløde
  • 1 dl cremefraiche
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. stødt muskatnød
  • salt og friskkværnet peber

Grønne bønner

  • 400 g grønne bønner
  • 25 g smør
  • 1 lille rødløg
  • salt og friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du vagtler i bacon med bønner og flødegratinerede kartofler

  1. Rens vagtlerne, og dup dem tørre indvendig. Hak hvidløg, svesker og persille. Bland det med revet citronskal, salt og peber. Læg blandingen i vagtlerne, og vikl 2 skiver bacon om hver vagtel.
  2. Læg dem i et ovnfad. Læg en lille klat smør på hver. Steg dem i en 210° varm ovn i 10 minutter. Hæld vin og bouillon ved. Skru ned til 175°, og steg dem færdige i 15 minutter.
  3. Flødegratinerede kartofler: Skræl kartoflerne, og skær dem i tynde skiver. Rør fløde sammen med cremefraiche, presset hvidløg, muskatnød, salt og peber.
  4. Læg lag af kartoffelskiver og flødeblanding i et smurt ovnfad. Bag kartoflerne 50 minutter i ovnen ved 170°.
  5. Hæld stegeskyen fra vagtlerne i en gryde sammen med fløde og ribsgelé. Varm op under omrøring. Smag saucen til med salt, peber og evt. mere gelé.
  6. Grønne bønner: Nip bønnerne. Kog dem i 2 minutter, og afdryp. Steg dem kort i smør på en pande. Drys med finthakket rødløg, salt og peber.

Opskriften er den del af en komplet gæstemiddag bestående af jordskokkesuppe, vagtler og små pæretærter. Få opskrifterne til forret og dessert her

Læs også