torskefilet
Aftensmad

Torskefilet med sprød top, stegte rodfrugter og agurkecreme

af Camilla Zarah Lawes 15. februar 2022
Foto: Columbus Leth
Fisk kan sagtens blive sprødt uden fedtholdig panering. Det skal bare en tur i ovnen i stedet for på panden! Her får du opskriften på torskefilet med sprød top, stegte rodfrugter og agurkecreme
4 personer

TORSKEFILET

  • 4 stykker torskefilet a 150 g
  • salt og friskkværnet peber
  • 100 g sorte oliven uden sten
  • 4 spsk. rasp, gerne pankorasp

STEGTE RODFRUGTER

  • 2 rødbeder
  • 8 jordskokker
  • 4 gulerødder
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk. tørret oregano

AGURKECREME

  • 200 ml græsk yoghurt
  • salt og friskkværnet peber
  • ½ agurk
  • 1 fed hvidløg

PYNT

  • brøndkarse

1. Stegte rodfrugter: Tænd ovnen på 160° varmluft. Skræl rodfrugterne, og skær dem i grove stykker. Fordel dem på en bageplade med bagepapir. Dryp med olie, og krydr med salt, peber og oregano. Bag dem i 30 minutter i ovnen.

 

2. Torskefilet: Læg torskefileterne på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt og peber, og bag dem i 10-12 minutter i ovnen sammen med rodfrugterne. Hak oliven, og drys dem på fisken, så de steger med de sidste 6 minutter. Drys med rasp, og lad det stege med de sidste 2 minutter.

 

3. Agurkecreme: Rør yoghurt sammen med salt og peber. Skyl og riv agurken. Pil og riv hvidløg. Vend agurk og hvidløg i yoghurten. Anret agurkecremen på tallerkener, og læg et stykke fisk ovenpå. Servér med rodfrugter, og pynt med brøndkarse

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Salat med tun, edamamebønner, fennikel og æg - Få opskriften her

Tirsdag: Spanske kødboller i krydret tomatsauce med oliven og peberfrugter - Få opskriften her

Onsdag: Kyllingebryst med søde kartofler og grøntsagsstave - Få opskriften her

Fredag: Peberbøf med grillet grønt og paprikadressing - Få opskriften her