Torsk med urtecrust og lun gulerodssalat
Aftensmad

Torsk med urtecrust og lun gulerodssalat

af Emma Martiny 3. januar 2019
Foto: Winnie Methmann
Giv torskefileterne en sprød top, som vil omvende selv de mest fiskeforskrækkede. Her får du opskriften på torsk med urtecrust og lun gulerodssalat
10 min 4 personer
Tid i alt 40 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 torskefileter
  • 1 bundt frisk koriander eller mynte
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g parmesan
  • 1 usprøjtet citron
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

LUN GULERODSSALAT

  • 500 g gulerødder
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 5 blade frisk grønkål (evt. lilla)
  • 1 dåse butterbeans
  • salt og friskkværnet peber
  • ½ usprøjtet citron

TIL SERVERING

  • 4 skiver rugbrød

Opskrift - sådan laver du torsk med urtecrust og lun gulerodssalat 

 

1. Tænd ovnen på 220°. Blend krydderurter, solsikkekerner, friskrevet parmesan, citronskal, olivenolie, salt og peber i en minihakker eller foodprocessor, til massen er grov og klistret. Dup torskefileterne tørre med køkkenrulle, og læg dem i et ovnfast fad. Fordel urtecrust-massen over fisken, og tryk den godt fast. Sæt fadet i ovnen i 10 minutter, til fisken er gennemstegt, og urtecrusten let gylden.

 

2. Lun gulerodssalat: Skyl gulerødderne, og skær dem i tynde, skrå skiver. Steg dem i olivenolie på en pande, til de begynder at tage farve. Riv grønkålsbladene af stilken. Skyl og tør dem, og lad dem stege med på panden. Dræn butterbeans, og skyl dem i en sigte. Hæld bønnerne på panden. Krydr med salt og peber. Vend rundt, og lad det hele stege, til grønkålsbladene falder let sammen. Dryp citronsaft over, og drys med citronskal og flager af parmesan. Servér med torsk og ristet rugbrød.

 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Græske oksefrikadeller med rødbede-tzatziki og feta-kartofler - Få opskriften her

Onsdag: Quinoa-lasagne med masser af grøntsager - Få opskriften her

Torsdag: Polenta med kyllingelår og bagte peberfrugter - Få opskriften her

Fredag: Flammkuchen med kartofler, rødløg og bacon - Få opskriften her