Tærte med serrano, gedeost og figner
Aftensmad

Tærte med serrano, gedeost og figner

af Emma Martiny 30. august 2018
Foto: Winnie Methmann
Mums! Fyld de lækreste ingredienser i en glutenfri fuldkornstærtebund med havregryn. Her får du opskriften på tærte med serrano, gedeost og figner
35 min 4 personer
Tid i alt 1 t og 15 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 5 æg
  • 1 dl mælk
  • salt og friskkværnet peber
  • 100 g frisk gedeost i rulle
  • 4 figner
  • 100 g serranoskinke

KARAMELLISEREDE RØDLØG

  • 4 rødløg
  • 2 spsk. smør til stegning
  • 3 spsk. balsamicoeddike
  • 1 spsk. ahornsirup
  • salt

TÆRTEBUND

  • 250 g havregryn
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 æg, str. M/L
  • 1 æggehvide
  • ½ dl olivenolie
  • ½ dl vand
  • 1 tærteform, 24 cm i diameter

TIL SERVERING

  • 1 bakke blandet salat, 125 g

Opskrift - sådan laver du tærte med serrano, gedeost og figner 

 

1. TÆRTEBUND: Tænd ovnen på 180°. Blend havregryn til fint mel i en foodprocessor. Tilsæt salt, bagepulver, æg, æggehvide og olie, og blend igen, så du får en smuldret dej. Tilsæt derefter 1 spsk. vand ad gangen, indtil dejen hænger sammen og er smidig og blød. Rul dejen ud med en kagerulle mellem 2 ark bagepapir; fjern det øverste ark, og flyt dejen over i tærteformen.   2. KARAMELLISEREDE RØDLØG: Pil rødløg, og skær dem i skiver. Steg dem i smør på en pande, til de får lidt farve. Tilsæt balsamico og sirup under omrøring. Krydr med salt. Tag panden af varmen, når al væde er væk.   3. Pisk æg, mælk, salt og peber sammen i en skål, og fordel massen over tærtebunden. Top med karamelliserede rødløg, skiver af gedeost, skiver af figner og serranoskinke. Bag tærten i ovnen i ca. 35 minutter.   4. SERVERING: Skyl salaten, og servér den til tærten.   TIP: I stedet for at blende havregryn kan du bruge færdigkøbt havremel og samle dejen i en skål.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Texas-tigerrejer med polenta og ristede majs – Få opskriften her

Tirsdag: Quinoafalafler med hummus og bagte rodfrugter – Få opskriften her

Onsdag: Græsk kyllingeburger – Få opskriften her

Fredag: Italiensk mørbrad med pancetta og bagte rodfrugter – Få opskriften her