Sursød kylling med ris og aspargesbroccoli
Aftensmad

Sursød kylling med ris og aspargesbroccoli

af Camilla Biesbjerg Markussen 15. august 2019
Foto: Columbus Leth
En dejlig nem hverdagsret med masser af velsmag. Brug evt. almindelig broccoli eller grønne asparges i stedet for aspargesbroccoli. Her får du opskriften på sursød kylling med ris og aspargesbroccoli
4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 600 g kyllingebrystfilet
  • 2 spsk. olivenolie til stegning
  • salt og peber
  • 3 spsk. sukker
  • 3 spsk. risvinseddike
  • 2 spsk. sojasauce
  • 2 spsk. tomatketchup
  • 3 dl grøntsagsbouillon

TILBEHØR

  • 4 dl ris (f.eks. jasminris)
  • 300 g aspargesbroccoli
  • 1 bundt forårsløg
  • 4 tsk. sesamfrø

Opskrift - sådan laver du sursød kylling med ris og aspargesbroccoli

  1. TILBEHØR: Kog ris efter anvisningen på pakken. Skyl aspargesbroccoli, og skær de yderste ender af. Damp aspargesbroccoli i letsaltet vand under låg i 1-2 minutter. De skal stadig have bid. Afdryp i en sigte. Rens forårsløg, og skær dem i tynde skiver. Rist sesamfrø let gyldne på en tør pande.   2. SURSØD KYLLING: Skær kyllingefileter i tern, og steg dem i olie i en gryde i 3-4 minutter, til de er gyldne og næsten gennemstegte. Krydr med salt og peber. Tilsæt sukker, eddike, sojasauce, ketchup og bouillon, og bring det i kog. Skru ned til middel varme, og lad saucen småkoge i 5-7 minutter. Smag saucen til med mere eddike, sukker eller sojasauce, så den får den rette sursøde smag. Anret de kogte ris i skåle, og top med sursød kylling og aspargesbroccoli. Drys med forårsløg og sesamfrø, og servér straks.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Grøntsagslasagne med hytteost - Få opskriften her

Tirsdag: Burger med oksekød, coleslaw og syltede rødløg - Få opskriften her

Torsdag: Bagt torsk med parmaskinke, squash og tomater - Få opskriften her

Fredag: Flæskesteg med persillekartofler og mormorsalat - Få opskriften her