Aftensmad

Stegte kartofler med tomat og spinat

af Susanne Palmqvist 28. marts 2022
Foto:Henrik Freek
Denne uges hverdagsopskrifter er skønne retter med kartofler. Her får du opskriften på stegte kartofler med tomat og spinat
4 personer

INGREDIENSER

  • 500 g kartofler
  • 250 g blomkål
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 4 store tomater
  • 100 g frisk babyspinat
  • 2-3 spsk. olie til stegning
  • 1 spsk. hele gule sennepsfrø
  • 2 tsk. korianderfrø
  • ½ spsk. garam masala
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 bundt frisk koriander

TILBEHØR

  • naanbrød
  • yoghurt naturel
  • frisk koriander

Opskrift - sådan laver du stegte kartofler med tomat og spinat

 

1. Skræl kartoflerne, og kog dem 6 minutter. Køl dem helt af, og skær dem i grove tern. Skyl blomkålen, og skær den i små buketter. Pil løg og hvidløg. Hak løget, og skær hvidløget i tynde skiver. Skyl tomaterne, og skær dem i grove tern. Skyl spinaten. Varm olien op i en dyb pande, og rist sennepsfrø og korianderfrø 1-2 minutter. Tilsæt kartofler, blomkål, løg og hvidløg, og drys med garam masala. Lad det hele stege sammen i ca. 5 minutter, mens du vender rundt i det. Tilsæt tomaterne, og steg videre i 5 minutter, eller til kartoflerne er møre. Krydr med salt og peber, og vend spinaten i til sidst.

 

2. Servér retten med lunede naanbrød, yoghurt og et drys frisk koriander.

 

TIP: Hvis du ikke kan få fat i hele korianderfrø, kan du bruge stødt koriander.

 

UGENS ANDRE OPSRKIFTER

Kartoffelsuppe med grøntsager og chorizo - Få opskriften her

Koteletter med orange mos og bønnesalat - Få opskriften her

Kartoffelsalat med kylling og peanut-chili-dressing - Få opskriften her

Fish’n’chips med urteremoulade - Få opskriften her