Spinatwraps med paneret avocado
Aftensmad

Spinatwraps med paneret avocado

af Emma Martiny 13. juni 2019
Foto: Winnie Methmann
De smukke wraps er lige så sunde, som de er ud – og så smager de helt fantastisk! Her får du opskriften på spinatwraps med paneret avocado
10 min 4 personer
Tid i alt 40 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 200 g frisk spinat
  • 2 dl havremel (eller blendede havregryn)
  • 3 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk. salt
  • smør til stegning

PANERET AVOCADO

  • 2 modne avocadoer
  • 2 dl sesamfrø

TIL SERVERING

  • 100 g færdigkøbt hummus (eller rødbedehummus fra dagen før)
  • 125 g blandet grøn salat

Opskrift - sådan laver du spinatwraps med paneret avocado 

  1. PANERET AVOCADO: Tænd ovnen på 220°. Flæk avocadoer, og løft avocadokødet ud med en ske. Skær avocadokødet i ½ cm tykke skiver, vend dem i sesamfrø, og tryk frøene godt fast. Fordel de panerede avocadoskiver på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i 10 minutter, til sesamfrøene er flot gyldne.   2. Skyl og tør spinat. Kør spinat med havremel, æg, mælk og salt til en helt glat grøn dej i en blender. Smelt lidt smør på en pande, tilsæt ½ dl dej, og vip hurtigt panden, så dejen fordeler sig på hele panden – brug evt. en ske, hvis det ikke helt lykkes. Steg pandekagen i et par minutter på hver side, og gentag processen, til al dej er opbrugt.   3. SERVERING: Fyld wrappene med hummus, salat og paneret avocado.   TIP: Lav dit eget havremel ved at blende havregryn helt fint i en blender.  

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Vegetarsushi med fuldkornsris - Få opskriften her

Tirsdag: Stegte ris med grøntsager og æg - Få opskriften her

Onsdag: Ratatouilletærte med parmesan - Få opskriften her

Torsdag: Falafler med rødbedehummus og ovnfritter - Få opskriften her

Andre lækre opskrifter