Souvlaki og græsk salat med dild
Aftensmad

Souvlaki og græsk salat med dild

af Susanne Palmqvist 7. februar 2022
Foto:Henrik Freek
Souvlaki er en rigtig skøn hverdagsopskrift med rod i middelhavskøkkenet. Her får du opskriften på souvlaki og græsk salat med dild
4 personer

Souvlaki og græsk salat

  • ca. 800 g svinekød (nakkekam eller skinkekød)
  • 2 citroner
  • 8 spyd

MARINADE

  • 1 spsk. frisk mynte
  • 1 spsk. frisk oregano (eller lidt tørret oregano)
  • 2 laurbærblade
  • 2 fed hvidløg
  • ¾ dl olivenolie
  • 2 spsk. rødvinseddike
  • salt og friskkværnet peber

GRÆSK SALAT

  • 4-6 modne tomater
  • 1 agurk
  • 2 rødløg
  • 1 bundt dild
  • 1-2 spsk. olivenolie

TILBEHØR

  • godt brød
  • evt. tzatziki

Souvlaki og græsk salat med dild

  1. Marinade: Hak krydderurter, laurbærblade og hvidløg, og bland det med olie, eddike, salt og peber i en skål. Skær kødet i store tern, og vend det grundigt i marinaden. Dæk skålen til, og stil det koldt. Lad kødet marinere i et par timer eller natten over.
  2. Sæt kødet tæt sammen på 8 spyd. Drys med salt. Lad dem få stuetemperatur, og steg dem på grill eller grillpande i 6-8 minutter på hver side. Tryk dem flade, mens de steger. Grill også halve eller kvarte citroner, og brug dem som tilbehør.
  3. Græsk salat: Skyl tomaterne, og skær dem i både eller tykke skiver. Skræl agurken i ”striber”. Flæk den, skrab kernerne ud, og skær den i tykke skiver. Pil løgene, og skær dem i tynde skiver. Hak dilden groft. Bland det hele på et stort fad. Servér med olie i en skål sammen med souvlakispyd, brød og evt. tzatziki.

TIP: Hvis du har været på Kreta, genkender du sikkert disse saftige grillede spyd med svinekød. Kødet får mest smag, hvis det marineres et par timer eller natten over.  

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

Mere spændende madinspiration til ugen: