Aftensmad
22. marts 2022(Opdateret 22.03.22)

Sandwich med hummus og grillede grøntsager

Denne uges hverdagsopskrifter byder på friske grønne livretter. Her får du opskriften på sandwich med hummus og grillede grøntsager
Af: Camilla Zarah Lawes
https://imgix.femina.dk/media/article/1421-mad-mandag.jpg

Foto: Columbus Leth

Denne uges hverdagsopskrifter byder på friske grønne livretter. Her får du opskriften på sandwich med hummus og grillede grøntsager
4 personer
Tid i alt 25 min

INGREDIENSER

  • 1 grov italiensk flute
  • olivenolie til pensling
  • 1 lille aubergine
  • 1 lille gul squash
  • 1 rødløg
  • 1 stor håndfuld rucola
  • 1 lille bundt bredbladet persille
  • 16 sorte oliven med sten
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. sherryeddike

GROV HUMMUS

  • 1 dåse kikærter (400 g)
  • 2 tsk. tahin (sesampasta)
  • saft af ½ usprøjtet citron
  • ¼ dl olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • ½ tsk. spidskommen
  • ¼ tsk. stødt koriander
  • salt og friskkværnet peber
Annonce

En lækker sandwich kan sagtens gøre det ud for et fuldt måltid. Pak den ind i madpapir, hvis den skal med på farten

1. Hummus: Afdryp kikærterne, og mos dem med en gaffel sammen med tahin, citronsaft og olie. Krydr hummussen med fintrevet hvidløg, spidskommen, koriander, salt og peber.

2. Skær fluten i 4 store stykker, og pensl med olie. Opvarm en grillpande, og grill brødet på begge sider. Skær aubergine og squash i aflange skiver, og grill dem på den varme pande. Smør brødet med hummus, og læg de grillede grøntsager på. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Skyl rucolaen. Skyl og pluk persillen. Vend rucola og persille sammen med rødløg, oliven, olie og eddike. Læg fyldet i sandwicherne, og servér straks.

Se flere opskrifter på sandwich her.

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.