

Sandwich med bøf og salat
DET SKAL DU BRUGE
- 4 gode bøffer, f.eks. entrecote
- 1 spsk. solsikkeolie til stegning
FYLD
- 2 gulerødder
- 1 rødløg
- 100 g rød mangold (rødbedeblade)
- 12 sukkerærter
KORIANDERPESTO
- 1 lille bundt koriander
- ½ frisk rød chili
- 1 fed hvidløg
- ½ dl rapsolie
- 1 spsk. pinjekerner
- salt og friskkværnet peber
TIL SERVERING
- 1 stort grovflute
- salt og friskkværnet peber
Prøv en oksesandwich med masser af grøntsager og smag fra den krydrede pesto.
1. Steg bøfferne i lidt olie på en varm pande, gerne en grillpande, i ca. 3 minutter på hver side. Skræl og skær gulerødder i tynde stave. Pil løget, og skær det i tynde skiver. Nip og skyl salaten. Skyl og halvér sukkerærter på langs.
2. Korianderpesto: Blend ingredienserne til pestoen i en blender eller en minihakker.
3. Varm flute i ovnen, og skær det i stykker på 10-12 cm. Flæk stykkerne, og smør begge sider med pesto. Fordel salat på brødet, skær bøfferne i skiver, og fordel dem oven på salatstykkerne. Læg løg, gulerodsstave og sukkerærter i sandwichen, krydr med salt og peber, og servér.
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Frikadeller med couscous og myntecreme
Tirsdag: Grydestegt kylling med asparges