rugkernesalat
Aftensmad

Rugkernesalat med bagte tomater

af Emma Martiny 17. maj 2018
Foto: Winnie Methmann
En simpel måltidssalat, som mætter godt og er fyldt med velsmag. Her får du opskriften på rugkernesalat med bagte tomater
30 min 4 personer
Tid i alt 55 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 dl rugkerner
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • salt og friskkværnet peber
  • 75 g rucola
  • 150 g serranoskinke
  • 2 kugler frisk mozzarella, i alt ca. 250 g

OVNBAGTE CHERRYTOMATER

  • 500 g cherrytomater
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 knsp. salt

TIL SERVERING

  • 1 håndfuld frisk oregano
  • 1 spsk. balsamico-glace

Opskrift - sådan laver du rugkernesalat med bagte tomater 

  1. Kog rugkerner i letsaltet vand efter anvisningen på pakken. Vend de afdryppede rugkerner med olie, balsamico, salt og peber, og lad dem køle let af.   2. OVNBAGTE CHERRYTOMATER: Tænd ovnen på 150°. Skyl cherrytomaterne, vend dem med olie, og fordel dem i et ovnfast fad. Krydr let med salt, og bag tomaterne i ovnen i 30 minutter, til de er rynkede og gyldne.   3. Skyl rucola. Bland rugkerner og rucola på et salatfad. Top med de bagte cherrytomater, serranoskinke og mozzarella revet i mindre stykker.   4. SERVERING: Pynt med oregano, og dryp med balsamicoglace.   TIP: Balsamicoglace er balsamicoeddike, der er kogt ind til en tyk karamelagtig masse. Fås i delikatesseforretninger og velassorterede supermarkeder.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Pesto-laks med mandelflager og fritter af søde kartofler – Få opskriften her

Onsdag: Aubergine-tikka masala – Få opskriften her

Torsdag: Græske pita-pizzaer med tzatziki og kødboller – Få opskriften her

Fredag: Paella-fad med chorizo og kylling – Få opskriften her