roastbeef
Aftensmad

Roastbeef med honningmarinerede rodfrugter

af Camilla Zarah Lawes 17. februar 2022
af Camilla Zarah Lawes
Forkæl dig selv og dem, du skal spise sammen med, med et lækkert stykke oksekød, når nu det er fredag. Her får du opskriften på roastbeef med honningmarinerede rodfrugter
25 min 4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 roastbeef (ca. 800 g)
  • 1 spsk. rapsolie til stegning
  • salt og friskkværnet peber

BAGTE RODFRUGTER

  • 400 g gulerødder
  • 300 g pastinakker
  • 200 g persillerødder

HONNINGMARINADE

  • 1 spsk. honning
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. hvid balsamicoeddike
  • salt og friskkværnet peber
  • ½ bundt bredbladet persille

TILBEHØR

  • groft brød

PRØV OGSÅ: Salat med roastbeef og ristede svampe

 

Opskirft - sådan laver du roastbeef med honningmarinerede rodfrugter 

 

1. Tænd ovnen på 175°. Steg roastbeefen godt på alle sider i olie på en pande. Læg den i et ovnfad, krydr med salt og peber, og steg den i ovnen i 20 minutter. Lad den hvile i 10 minutter, og skær den i tykke skiver.

 

2. BAGTE RODFRUGTER: Skræl gulerødder, pastinakker og persillerødder, og skær dem i grove stykker. Fordel dem i en bradepande beklædt med bagepapir, og bag dem i en 175° varm ovn i 20-25 minutter, til de er møre og let sprøde.

 

3. HONNINGMARINADE: Rør honning sammen med olie, eddike, salt og peber. Skyl og hak persillen, og bland den i. Hæld marinaden over de bagte rodfrugter, når de kommer ud af ovnen, og vend rundt. Servér sammen med roastbeef og groft brød.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Flæskesteg med ristede kartofler og salat med flødedressing - få opskriften her

Tirsdag: Kylling i kokos med kikærter, chili og edamamebønner - få opskriften her

Onsdag: Flæskestegssandwich med kålsalat og syltede rødløg - få opskriften her

Torsdag: Fiskefrikadeller med laks, kartofler og myntecreme - få opskriften her

Læs også