

Risotto med svampe
14. februar 2011Valentinsdag - perfekt middag for 2:
Risotto med svampe
Baked Alaska
Risotto med svampeTID: 20 min.
Det skal du bruge:
50 g løg2 fed hvidløg150 g friske svampeeller 30 g tørrede blandede skovsvampe40 g smør2 dl risottoris8-10 dl kalve- eller hønsebouillonSalt, friskkværnet peber2 spsk friskrevet parmesanEkstra smør
Sådan gør du:
Pil og hak løg og hvidløg fint.
Hak svampene fint. Hvis der bruges tørrede svampe, skal de forinden lægges i lunkent vand i 30 min.
Svits løg og hvidløg i smørret nogle minutter uden at det tager farve. Tilsæt risene og vend dem godt, til de bliver klare, men ikke brune.
Spæd med en-to øsefulde bouillon og lad den koge ind. Rør næsten konstant i gryden med en træske. Tilsæt ny bouillon, hver gang risene er næsten tørre.
Halvvejs tilsættes svampene.
Risene er færdige efter 18-20 min., og hvis bouillonen slipper op inden, tilsætter du kogende vand.
Til sidst røres reven parmesan og en klat smør i - risene skal være cremede eller all'onda (bølgende), som er det samme, som al dente er for pasta.
Vidste du, at...
- ...Valentinsdag, den 14. februar, er kendt som »de elskendes helligdag«. Her udveksler forelskede »kærlighedskort«, blomster, chokolade eller andre kærlige gaver.
- Traditionen stammer oprindelig fra USA og er forholdsvis ny i Danmark.
.
Læs også
