Aftensmad
11. april 2017(Opdateret 11.04.17)

Quinoa-tærte med blomkål og champignoner

Udskift den klassiske tærtebund med en bund af supersund og mættende quinoa. Tærten fylder jeg med blomkål og champignoner, det smager ekstra godt, efter at de er ristet i ovnen. Her får du opskriften på quinoa-tærte med blomkål og champignoner
Af: Emma Martiny
Quinoa-tærte med blomkål og champignoner
Udskift den klassiske tærtebund med en bund af supersund og mættende quinoa. Tærten fylder jeg med blomkål og champignoner, det smager ekstra godt, efter at de er ristet i ovnen. Her får du opskriften på quinoa-tærte med blomkål og champignoner

Det skal du bruge (4 pers)

  • 1 lille blomkål
  • 250 g brune champignoner
  • 1 løg
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 5 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 håndfuld frisk timian (eller 1 spsk. tørret)
  • 25 g friskrevet parmesan

QUINOABUND

  • 2 dl quinoa
  • 1 æg
  • 50 g friskrevet parmesan
  • 1 tsk. salt
Annonce

Fremgangsmåde

QUINOABUND

  1. Tænd ovnen på 200°. Skyl quinoaen, og kog den i letsaltet vand i ca. 15 minutter, indtil de små haler frigøres.
  2. Lad den kogte quinoa køle en smule af.
  3. Skyl blomkål; del den i små buketter, og skær dem i skiver.
  4. Rens champignon­er, og skær dem i skiver. Pil løget, og skær det i skiver.
  5. Fordel grøntsager og svampe på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem i olie, og drys med salt.
  6. Bag dem gyldne og sprøde i den 200° varme ovn, i ca. 30 minutter.

QINOABUND, FORTSAT

  1. Bland æg, fintrevet parmesan, kogt quinoa og salt i en skål.
  2. Rør det godt sammen, og tryk derefter massen ud i et jævnt lag i en tærtebund med en diameter på ca. 30 cm.
  3. Forbag tærtebunden i ovnen i 15 minutter, indtil den har sat sig.
  4. Pisk æg sammen med mælk, salt, peber og 1 spsk. finthakket timian.
  5. Fordel de bagte grøntsager i tærtebunden, og hæld æggemassen over.
  6. Drys med parmesan, og sæt tærten i ovnen igen i ca. 15 minutter, indtil æggemassen er fast.
  7. Pynt med lidt timian, og servér.
TIP: Lav tærten med en almindelig færdigkøbt tærtebund, hvis det skal gå ekstra stærkt. Se flere opskrifter på tærte her.
Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.