Pizza med serranoskinke, nektariner og frisk mozzarella
Aftensmad

Pizza med serranoskinke, nektariner og frisk mozzarella

af Camilla Biesbjerg Markussen 18. juli 2019
Foto: Columbus Leth
Ælt pizzadejen sammen om morgenen, og lad den hæve på køl, til du kommer hjem og skal i gang med aftensmaden. Så tager det ingen tid. Her får du opskriften på pizza med serranoskinke, nektariner og frisk mozzarella
15 min 4 personer
Tid i alt 40 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 10 g gær
  • 2 dl vand
  • 1 tsk. sukker
  • 1½ tsk. salt
  • 1 spsk. olivenolie
  • 50 g fuldkornshvedemel
  • 250 g pizzamel (tipo 00)
  • 2 tsk. olivenolie til skålen

TOPPING

  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 1 tsk. tørret rosmarin
  • salt og peber
  • 3 kugler frisk mozzarella
  • 2 nektariner
  • 8 skiver serranoskinke
  • 1 potte frisk basilikum

TIL SERVERING

  • 2 spsk. balsamicoglace
  • salt og peber

Opskrift - sådan laver du pizza med serranoskinke, nektariner og frisk mozzarella 

Hævetid: I alt mindst 8½ time   1. Rør gæren ud i vandet. Rør sukker, salt og olie i. Tilsæt fuldkorns- og pizzamel, og ælt dejen sammen på en røremaskine eller med hænderne i 5-10 minutter. Læg dejen i en stor skål smurt med olie. Dæk med husholdningsfilm, og sæt på køl i mindst 8 timer. Lad herefter dejen stå på køkkenbordet i 30 minutter. Del den i 2, og rul hver del ud til en tynd  pizzabund. Læg bundene på bageplader beklædt med bagepapir.   2. TOPPING: Tænd ovnen på 250° varmluft. Smør cremefraiche på bundene, og krydr med rosmarin, salt og peber. Fordel 1 kugle plukket mozzarella på bundene. Bag pizzaerne i ovnen i 10-15 minutter, til kanten er sprød. Pluk resten af mozzarellaen i mindre stykker. Skyl nektariner, og skær dem i tynde både. Top de varme pizzaer med mozzarella, nektariner, serranoskinke og masser af basilikumblade.   3. SERVERING: Dryp balsamico- glace over pizzaerne, og krydr med lidt ekstra salt og peber. Servér straks.

TIP: Balsamicoglace er balsamicoeddike, som er kogt ind til en tyk mørk sirup. Fås i de fleste supermarkeder.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Bagt laks med fetacrumble og brombærsalat - Få opskriften her

Tirsdag: Lun pastasalat med squash, tomater og hasselnøddepesto - Få opskriften her

Onsdag: Citronkylling med lun spidskålssalat og grøn urtecreme - Få opskriften her

Fredag: Tykstegsbøffer med kold kartoffelsalat, majskolber og persillesmør - Få opskriften her

Læs også