pizza
Aftensmad

Pizza med chorizo og broccoli

af Emma Martiny 21. september 2017
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Den, der disker op med hjemmelavet pizza fredag aften, bliver altid populær. Her får du opskriften på pizza med chorizo og broccoli

Pizza med chorizo og broccoli 

Tid: 45 minutter. Hævetid: 1 time Antal personer: 4    DET SKAL DU BRUGE 25 g gær 2½ dl lunkent vand 1 tsk. salt 1 spsk. olivenolie 250 g durummel ca. 200 g hvedemel + lidt til udrulning  
  TOPPING 1 glas pizzasauce 2 kugler frisk mozzarella (250 g)  150 g chorizo  1 pakke broccolini (eller 1 broccoli) 2 tsk. olivenolie  
  PRØV OGSÅ: Pizza med serranoskinke, feta og spinat  

Opskrift - sådan laver du pizza med chorizo og broccoli 

  1. Opløs gæren i lunkent vand, og tilsæt salt og olivenolie. Tilsæt durummel, og rør rundt. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt, og ælt, til du får en glat og smidig dej. Lad derefter dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time. Del dejen i 2 dele. Rul to tynde pizzabunde ud på et meldrysset bord. Flyt bundene over på bageplader beklædt med bagepapir.    2. TOPPING: Tænd ovnen på 250°. Smør pizzasauce ud på bundene. Top med mozzarella revet i mindre stykker og skiver af chorizo. Skyl broccolini, og vend dem i en smule olivenolie. Bruger du broccoli, kan du skære hovedet ud i lange stængler. Fordel de grønne stængler på pizzaerne, og bag den i ovnen i ca. 15 minutter, indtil kanterne er gyldne og sprøde.    Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Fuldkornstærte med rødbede og feta – Få opskriften her

Tirsdag: Nudelsalat med peanutbuttersauce og kokos-tigerrejer – Få opskriften her

Onsdag: Lasagne med ricottasauce – Få opskriften her

Torsdag: Kyllingeboller i karry – Få opskriften her