Perlebygotto med grønkål og svampe
Mad

Perlebygotto ned grønkål og svampe

13. december 2018
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Udskift ris med perlebyg, og lav en nordisk variant af risotto med sprødstegt bacon, vitaminrig grønkål og velsmagende svampe. Her får du opskriften på perlebygotto ned grønkål og svampe
4 personer
Tid i alt 35 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • 4 dl perlebyg
  • 2 dl hvidvin
  • 1½ l hønsebouillon

TOPPING

  • 100 g god bacon i tern
  • 500 g blandede svampe
  • 1 lille håndfuld frisk timian
  • 75 g parmesan
  • 4 stilke grønkål

TIL SERVERING

  • evt. 1 håndfuld frisk timian

Opskrift - sådan laver du perlebygotto med grønkål og svampe

1. Pil og hak løg og hvidløg, og svits dem i olie i en gryde. Krydr med salt og peber. Skyl perlebyg, tilsæt, og vend rundt. Hæld hvidvin i gryden, og lad vinen fordampe. Tilsæt varm bouillon en smule ad gangen, så risene er akkurat dækkede hele tiden. Lad perlebyggen koge i ca. 30 minutter, indtil den er al dente. 2. TOPPING: Steg bacontern sprøde på en tør pande, og afdryp dem på fedtsugende papir. Rens svampene, skær dem i skiver, og steg dem i baconfedtet sammen med finthakket timian, indtil de er gyldne. Rør friskrevet parmesan i byg-ottoen, og smag til. Skyl grønkålen, riv den i grove stykker uden stilke, og vend grønkål og svampe i byg-ottoen. 3. SERVERING: Pynt retten med bacontern og timian, og servér straks. Få indkøbslisten til hele uge her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også