Pasta med romesco og chorizo
Mad

Pasta med romesco og chorizo

7. februar 2019
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Pasta og chorizo er altid et godt match. Vendt med romesco bliver det lækker og sund aftensmad. Her får du opskriften på pasta med romesco og chorizo
20 min4 personer
Tid i alt 50 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g pasta
  • 200 g tørret chorizo
  • 100 g rucola

ROMESCO

  • 3 store røde peberfrugter
  • 50 g mandler
  • ½ frisk rød chili
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. æblecidereddike
  • ½ tsk. røget paprika
  • salt og friskkværnet peber
  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ usprøjtet citron
  • 1 håndfuld frisk koriander

Opskrift - sådan laver du pasta med romesco og chorizo

1. ROMESCO: Tænd ovnen på 200°. Skyl og halvér peberfrugterne, og fjern kernerne. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 20 minutter med skallen opad, til skallen bliver sort. Afkøl, og fjern skallen. Rist mandlerne i ovnen i 5-7 minutter, til de er let gyldne. Skyl chilien, og fjern kernerne. Pil hvidløget. Blend alle ingredienserne sammen i en foodprocessor til en cremet dip. 2. Kog pastaen efter anvisningen på pakken (gem lidt af kogevandet). Skær chorizo i skiver, og steg dem gyldne på en pande med høje kanter. Tilsæt den friskkogte pasta sammen med halvdelen af den cremede romesco (gem den anden halvdel til en anden gang) og lidt af kogevandet, og vend rundt, så du får en cremet sauce. Servér straks med skyllet rucola på toppen. TIP: Du skal kun bruge halvdelen af romescoen til denne opskrift. Gem resten på glas et par dage i køleskab, og brug det f.eks. i en sandwich eller som dip til kød og kartofler. Få indkøbslisten til hele ugen her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også