https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/ugens-madplan/2013/04/1317-madplan/1317-mad-fredag-copy.jpg
Mad

Nem Wonton suppe med svinekød og asparges

11. november 2021
af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Her får du opskriften på en nem wonton suppe med svinekød og asparges. Den er helt perfekt til en kold dag
2 personer
Tid i alt 25 min

Ingredienser

  • 300 g hakket svinekød
  • 1 håndfuld koriander, hakket
  • Revet skal af 1 lime
  • 1 tsk. rød karry
  • Wontondej

Suppe

  • 1 spsk. rød karrypasta
  • 8 dl grøntsags- eller hønsefond
  • saft af 1 lime
  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 bundt forårsløg, fint snittet
  • 2 tomater i både
  • lime

Wonton suppe med svinekød og asparges

  1. Rør kødet med koriander, revet limeskal og rød karry. Krydr med salt. Fyld farsen i wontondej, og luk dejen om fyldet. Brug lidt melklister af sammenrørt mel og vand til at lukke dem med.
  2. Kom rød karrypasta, bouillon og limesaft i en gryde, og lad det koge op. Smag til med lime og salt. Kom wontonerne i suppen, og lad dem pochere i 3-4 minutter, eller til farsen er gennemtilberedt.
  3. Anret forårsløg og tomater i store skåle, og hæld den varme suppe i skålene. Servér straks.

Hvor køber jeg wontondej?

Du kan købe wontondej fra frost hos din asiatiske købmand. Har du ikke sådan en købmand i nærheden, kan du simpelt hen lave kødboller af farsen og dampe dem i kogende, saltet vand i 6-8 minutter. Så får du en skøn, hot suppe med kødboller.

TIP: Hvis du ikke kan få en pakke med 300 g svinekød, så lav en større portion fars, og lav ekstra mange wontoner. Frys dem inden tilberedning i små plastbøtter (de må ikke røre ved hinanden, før de er helt frosne).

Læs også