

Nem og lækker: Pasta alla puttanesca
DET SKAL DU BRUGE
- 200 g sorte oliven uden sten
- 3 spsk. kapers
- 5 ansjoser
- 3 fed hvidløg
- 1 frisk rød chili
- 1 spsk. olivenolie til stegning
- 1 dåse hakkede tomater
- 400 g spaghetti
- salt og friskkværnet peber
TIL SERVERING
- 1 håndfuld kruspersille
- 1 usprøjtet citron
Opskrift - sådan laver du pasta alla puttanesca
-
Blend oliven, kapers og ansjoser sammen i en foodprocessor eller minihakker.
-
Pil og pres hvidløg. Rens chilien, og hak den fint. Steg hvidløg og chili i olie på en pande.
-
Tilsæt oliven-blandingen, og lad det stege med i 5 minutter, inden du hælder hakkede tomater på panden.
-
Lad saucen simre, mens du koger spaghetti efter anvisningen på pakken.
-
Smag saucen til med salt og peber.
-
Afdryp spaghettien, og vend den sammen med tomatsaucen på panden.
SERVERING
Drys spaghettiretten med friskhakket persille og fintrevet citronskal, og servér straks.
Hvorfor hedder det pasta puttanesca?
Navnet er blevet sporet tilbage til tiden efter 2. verdenskrig — det menes at retten oprindeligt har haft et mere normalt navn – pasta alla marinara, men på et tidspunkt er der blevet fundet på et lidt sjovere navn, som har hængt ved. Hvad betyder puttanesca så? Navnet skulle angiveligt stamme fra de spanske kvarterer i Napoli, og lægge sig op ad de mange bordeller i bydelen. Direkte oversat betyder pasta alla puttanesca nemlig ’skøgens pasta.’
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Laksebøffer med sorte ris og mango-avocado-salsa - Få opskriften her
Tirsdag: Grøn shakshuka med porrer og linser - Få opskriften her
Torsdag: Fyldte fladbrød med lam, spinat og feta - Få opskriften her
Fredag: Kartoffelmos med braiseret spidsbryst og palmekål - Få opskriften her