nakkefilet
Aftensmad

Nakkefilet med fennikel, kartofler og appelsin

af Marie Melchior 7. februar 2022
Foto: Line Falck
Fredag aften skal der en god steg på bordet. Her er den stegt i samme fad som tilbehøret – nemt og praktisk. Her får du opskriften på nakkefilet med fennikel, kartofler og appelsin
45 min 4 personer
Tid i alt 1 t og 5 min

Nakkefilet med fennikel, kartofler og appelsin

  • 1 nakkefilet (1 kg)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. fennikelfrø
  • skal og saft af 1 usprøjtet appelsin
  • salt og friskkværnet peber
  • 4 spsk. olivenolie
  • 2 fennikler
  • 1 løg
  • 600 g kartofler
  • 1 appelsin

PRØV OGSÅ: En lun og lækker vintergryde med nakkefilet, selleri og æbler

 

1. Tænd ovnen på 200°. Pil hvidløget. Knus hvidløg og fennikelfrø i en morter. Skyl og riv skallen af appelsinen. Rør hvidløg, fennikelfrø, appelsinskal, salt, peber og olie sammen i en skål. Rens fenniklerne, og skær dem i skiver. Pil løget, og skær det i både. Skrub kartoflerne, og skær dem i både. Fordel kartofler og løg på en bradepande, og dryp halvdelen af olien over. Læg nakkefileten ovenpå, og dryp resten af olien over den. Pres appelsinsaften fra den revne appelsin over kartofler, løg og nakkefilet, og steg retten i ovnen i ca. 45 minutter.

 

Servering: Skær appelsinen i både. Skær nakkefileten i tynde skiver, og servér med kartofler, løg og appelsinbåde til.

 

TIP: Hvis du ikke har en morter, kan du hakke krydderierne fint i en minihakker

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Frikadeller med sprøde kartofler og vintersalat - Få opskriften her

Tirsdag: Bagt laks og quinoasalat med spinat, avocado og grapefrugt - Få opskriften her

Onsdag: Tacos med krydret oksekød og ananassalsa - Få opskriften her

Torsdag: Fivespice-kylling med sprødstegt broccoli og ris - Få opskriften her