Mad
21. marts 2022

Marineret kalvecuvette med couscoussalat

Madplan for uge 28: Ugens mandagsopskrift er marineret kalvecuvette med couscoussalat. Få opskriften her
Af: Camilla Zarah Lawes
Marineret kalvecuvette med couscoussalat

Foto: Columbus Leth

Madplan for uge 28: Ugens mandagsopskrift er marineret kalvecuvette med couscoussalat. Få opskriften her
4 personer
Tid i alt 1 t og 35 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 kalvecuvette (ca. 900 g)
  • ½ bundt koriander

MARINADE

  • 4 fed hvidløg
  • 6 cm frisk ingefær
  • skal og saft af 1 usprøjtet appelsin
  • 1 dl rapsolie
  • 6 spsk. sojasauce
  • salt og friskkværnet peber

COUSCOUSSALAT

  • 3 dl couscous
  • 50 g hasselnødder
  • 1 radicchiosalat
  • 4 forårsløg
  • ½ bundt koriander

DRESSING

  • 1 dl friskpresset 
  • appelsinsaft
  • 1½ dl rapsolie
  • salt og friskkværnet peber
Annonce

Den lilla radicchio klæder den lyse couscous. Bladene er sprøde som kål, og smagen er let bitter.

1. Rids kalvecuvettens fedtside i tern.

2. Marinade: Pil og riv hvidløget. Skræl og riv ingefær. Riv appelsinskallen, og pres saften. Bland hvidløg, ingefær, appelsinsaft og appelsinskal med olie, sojasauce, salt og peber. Hæld marinaden over kødet, og lad det trække i mindst 30 minutter i køleskabet.

3. Steg kødet med fedtsiden nedad på en tør pande, til den er sprød og gylden. Vend kødet, og steg det i 2 minutter på kødsiden. Steg kødet færdigt i en 175° varm ovn i ca. 25 minutter. Lad kødet hvile i 15 minutter, og skær det herefter i skiver. Drys med koriander.

4. Couscoussalat: Kog couscous efter anvisningen på pakken. Bag hasselnødderne i ovnen i ca. 10 minutter ved 175°. Gnub skallerne af i et rent viskestykke, og hak nødderne. Skyl og pluk radicchio. Rens forårsløg, og skær dem i skiver. Hak koriander fint. Vend det hele godt sammen.

5. Dressing: Rør appelsinsaft og olie godt sammen. Smag til med salt og peber. Vend dressingen godt rundt i couscoussalaten. Servér som tilbehør til kødet.

Annonce
Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.