Mac and cheese med blomkål, ærter og spidskålssalat
Aftensmad

Mac and cheese med blomkål, ærter og spidskålssalat

af Camilla Biesbjerg Markussen 29. august 2019
Foto: Columbus Leth
Åh, pasta! Der er kærlighed og kalorier på menuen med den amerikanske klassiker. Her får du opskriften på mac and cheese med blomkål, ærter og spidskålssalat
15 min 4 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 200 g bacon i tern
  • 250 g korte makaronier eller fuldkornssuppehorn
  • ½ blomkål
  • 2½ dl mælk
  • 250 g mascarpone
  • 140 g revet cheddar
  • 1 tsk. tørret rosmarin
  • Salt og peber
  • 200 g ærter (fra frost)

SPIDSKÅLSSALAT

  • 1 spidskål
  • 1 porre
  • 1 bundt purløg
  • Saft af 1 citron
  • 2 tsk. flydende honning
  • ¼ tsk. salt

Opskrift - sådan laver du Mac and cheese med blomkål, ærter og spidskålssalat 

  1. Steg bacon sprødt på en pande, og afdryp på fedtsugende papir. Kog pastaen i en stor gryde med letsaltet vand i 6 minutter. Skyl blomkålen, og skær den i små buketter. Lad blomkålen koge sammen med pastaen de sidste 2 minutter af pastaens kogetid. Sigt vandet fra, og lad pasta og blomkål blive i gryden.   2. Rør mælk, mascarpone og halvdelen af den revne ost i gryden, og krydr med rosmarin, salt og peber. Varm blandingen godt op, og rør undervejs, så det hele samler sig til en cremet ret. Vend frosne ærter i, og lad retten stå på lavt blus i 2 minutter. Tænd ovnen på 220°. Hæld pastablandingen fra panden over i et smurt ovnfad sammen med de stegte bacontern, og drys resten af osten på toppen. Sæt fadet i ovnen i 10-15 minutter, til osten er smeltet og gylden.   3. Spidskålssalat: Skyl spidskål og porre, og skær begge dele i tynde strimler. Bland spidskål og porre med finthakket purløg. Rør citronsaft, honning og salt sammen, og vend dressingen i salaten.   4. Servering: Kværn lidt peber over pastaretten, og servér med spidskålssalat.   Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Blomkålscurry med sprød topping og ris - Få opskriften her

Tirsdag: Fiskepie med torsk, rejer, porrer og broccoli - Få opskriften her

Onsdag: Fyldte squash med oksekød, mozzarella og kartoffelbåde - Få opskriften her

Torsdag: Kyllingesuppe med spinat og nudler - Få opskriften her