Lammeculotte med chutney og stegt radicchio
Mad

Lammeculotte med chutney og stegt radicchio

29. oktober 2021
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Der bliver ikke så meget at lave sauce af, når du steger de små stykker lam. Men denne sødlige chutney-sky kan du lave, mens kødet steger, og vende stegeskyen i til sidst. Smagen er intens og både sød og syrlig
30 min2 personer
Tid i alt 50 min

Det skal du bruge

  • 1 stor lammeculotte el. 2 små
  • salt og knust peber
  • 1 spsk. olie

Chutneysky

  • 1 mellemstort rødløg i terninger/tynde både
  • 1 lille fed hvidløg, finthakket
  • 6 tørrede abrikoser i små terninger
  • 1 lille kvist rosmarin el. timian, hakket
  • 2 spsk. mangochutney
  • 1 dl vand/bouillon
  • 1 dl tør hvidvin
  • 1 spsk. gastrik (f.eks. Meyers) el. lidt balsamico
  • 1 radicchio i lange tynde strimler

Tilbehør

  • 400-500 g små kartofler med skræl
  • olie
  • citronsaft
  • peber

Opskrift - Sådan laver du lammeculotte med chutney og stegt radicchio

  1. Brun culotten godt på alle sider. Krydr med salt og peber, og læg den i et lille ovnfast fad. Steg den ved 190° i 16-25 minutter efter størrelse. Tag den ud, og dæk den med folie.
  2. Sæt halve kartofler vendt med olie, citronsaft og peber ind samtidig. De skal stege i ca. ½ time.
  3. Svits løg og hvidløg i en dyb pande eller bred gryde. Kom abrikoser og krydderurter i, og lad det stege i et par minutter.
  4. Kom chutney, vand/bouillon og vin i, og lad det simre helt stille uden låg.
  5. Hæld skyen fra lammeculotten i til sidst, og smag til med gastrik eller lidt balsamico.
  6. Pil bladene af salaten, og skær dem i 3-4 lange strimler. Lynsteg dem på panden, til de lige krøller sammen.
  7. Skær kødet i skiver, og anret på en bund af chutneysky med salat og kartofler omkring.

Tip: I stedet for den stegte, bitre, røde salat kan du bruge julesalat eller en frisk grøn salat med lidt bitre blade imellem. Gastrik er en tyk, indkogt eddike-sukker-masse, som fås i mange supermarkeder.

Er du på udkig efter flere lækre opskrifter med lam? Så se med herunder

Læs også