Opskrift - sådan laver du laksefrikadeller med quinoasalat og fetadressing
1. Fjern skindet fra laksen, og hak kødet fint, men kortvarigt i en kødhakker eller foodprocessor. Tilsæt havregryn, æg, salt og peber, og kør igen. Rens forårsløg, skær dem i tynde skiver, og rør dem i fiskefarsen. Sæt farsen på køl.
2. SYLTEDE RØDLØG: Pil rødløget, og skær det i meget tynde både. Læg i en lille skål, hæld eddike over, og lad det stå indtil servering.
3. QUINOASALAT: Kog quinoa efter anvisningen på pakken. Skyl og skræl agurken fra top til bund med en kartoffelskræller, så du får lange bånd. Flæk avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Skyl feldsalat, og bland den med quinoa, agurk og avocadoskiver på et fad. Dryp olie og citronsaft over, og krydr med salt og peber.
4. FETADRESSING MED MYNTE: Kør mynte, feta, yoghurt og olie sammen i en blender. Smag til med citronsaft og peber.
5. Form frikadeller af fiskefarsen, og steg dem i smør på en pande. Lad dem blive gyldne, før du vender dem. Dryp fetadressingen over quinoasalaten, top med syltede rødløg, og servér salaten til de lune fiskefrikadeller.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Tirsdag: Gnocchi med smørsauce og ristet blomkål – Få opskriften her
Onsdag: Stegt flæsk med kold persillecreme – Få opskriften her
Torsdag: Pizza med søde kartofler, chorizo og gedeost – Få opskriften her
Fredag: Marokkansk risfad med kylling – Få opskriften her